Handelsjura.dk

Konceptet:

Forbrugerret er en samlet betegnelse for de regler som gælder om forholdet mellem  en sælger (erhvervsdrivende) der handler med en privat (forbruger), modsat eksempelvis handelskøb (hvor to erhvervsdrivende handler).

Forbrugerretten sætter rammerne for, hvilke regler der finder anvendelse, når den professionelle handlende sælger til den almindelige forbruger. I det seneste årti er omfanget af regler vokset betydeligt, som følge af en øget EU-retlig regulering, som blandt andet medfører at en række krav og frister skal være opfyldt. Manglende opfyldelse af dette kan medføre øgede beføjelser for forbrugeren og økonomiske og tidskrævende konsekvenser for den erhvervsdrivende. 

Vi tilbyder at rådgive de erhvervsdrivende med hjælp og sparring i en hverdag med mange kunderelationer. Hver eneste kunderelation er vigtig, og det er vores fornemmeste opgave at rådgive og vejlede de ansatte i at varetage uoverensstemmelser med kunderne. Vi bistår også gerne med den direkte korrespondance med kunden, herunder eventuel konfliktmægling. 

Vores mission er at hjælpe erhvervsdrivende med at bruge færrest mulige ressourcer på handelsjuridiske tvister og forbedre den gode kunderelation ved at øge parternes kendskab til markedets spilleregler.

Historie:

I 2017 afskaffede man det, der tidligere hed Forbrugerhotlinen. Dette var en hotline i offentligt regi, hvor forbrugere såvel som erhvervsdrivende kunne henvende sig med forbrugerretlige spørgsmål og få umiddelbar rådgivning blandt andet telefonisk. 

Her opstod tanken bag Handelsjura, der til forskel fra Forbrugerhotlinen er målrettet rådgivning til erhvervsdrivende (og ikke forbrugere). Erhvervsdrivende står løbende og kontinuerligt i situationer med brug for en ”hotline” til effektiv rådgivning i de konkrete problemstillinger, der hver dag opstår i forbindelse med salg.

Vi har mange års erfaring inden for forbrugerretten og kender derfor til gældende regler og praksis på området, som vi fra dag til dag kan rådgive om, når I  mangler sparring.

Lad os hjælpe jeres kunderelation

Handelsjura hjælper jer med juridisk rådgivning i forbindelse med køb og markedsføring til forbrugere (private). Med vores løsninger får I professionel, hurtig og effektiv rådgivning tilgængelig til en fast pris, når I har brug for det.

Kontakt os

I er altid velkommen til at kontakte os, hvis I har spørgsmål til vores ydelser, eller hvis I har en konkret sag, som I ønsker hjælp til. 

Kontakt os med jeres ønske til, hvordan vi bedst kan hjælpe jer ved at udfylde nedenstående kontaktformular. Så vender vi tilbage inden for 24 timer.